Get Adobe Flash player

Arrangementer

Ordinær generalforsamling 2009 i Rue Borgerforening blev afholdt fredag den 23. januar hos Birgit og Bjarne Uberg, Langesøvej 177.

Der var stor opbakning fra i alt 35 deltagere - meget flot.

Formand Mette aflagde beretning for det forgangne år og fortalte endvidere lidt om Rue Borgerforenings start i 1989 med nogle interessante milepæle og bemærkninger i foreningens historie - beretningen blev godkendt.

Jørgen fremlagde det reviderede regnskab, som udviser et pænt resultat for det forløbne år samt at foreningen også har lidt på "kistebunden". Kontingent blev foreslået og vedtaget til kr. 50,- pr. husstand og kr. 25,- pr. enkeltperson.

Mette, Jørgen og Lars var på valg. Jørgen ønskede ikke genvalg. Mette og Lars ønskede genvalg - og blev valgt.
Bettina Handberg, Rue Hed 14, blev foreslået som nyvalg til bestyrelsen - og blev valgt.

Bjarne og Svend blev genvalgt som revisorer.

Efter generalforsamlingen blev der serveret smørrebrød, øl og snaps samt kaffe. Der var en dejlig stemning og snakken gik lystigt til henad kl. 23, hvor bestyrelsen kunne se tilbage på en vellykket aften.

Powered by Bullraider.com

Begivenheder

Ingen begivenheder
August 2020
S M T O T F L
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5